VIP Medlemmer Login


Log på
 
Hvor farligt er det egentlig?

piller.jpgIkke to mennesker er ens, og derfor er der ikke et enkelt svar på helt præcist, hvor farligt det er at tage stoffer.

Det kommer nemlig an på flere ting: hvilket stof, hvor meget stof man tager, hvor mange gange man gør det og hvordan man indtager det - og hvordan den enkelte reagerer på det. Det den ene kan tåle, kan måske være livsfarligt for en anden.

Hvor farlige stofferne er for den enkelte kommer også an på ens sociale situation. Jo mindre trivsel og social støtte, man har, jo større risiko er der ved at eksperimentere med stofferne.

Alle rusmidler påvirker hjernen, hvilket viser sig både fysisk og psykisk. Man bliver dårlig til at styre kroppen, hvilket fx gør det farligt at færdes i trafikken. Stofferne påvirker ens humør og følelser – det er ofte den virkning, man søger. Men man får også svært ved at styre sine tankemønstre og svært ved at træffe de rigtige beslutninger. Tager man stoffer jævnligt i en længere periode vil det påvirke hele ens liv negativt fra skole og fritidsaktiviteter til samværet med venner og kærester.

Forskellige stoffer giver risiko for alvorlige skader - fra en dødelig forgiftning til afhængighed eller psykisk sygdom, men det er umuligt at forudsige, hvem der bliver ramt hvornår. Drikker man alkohol og tager stof(fer) samtidig bliver det mere uforudsigeligt, hvordan kroppen reagerer. Det samme gælder, hvis man bruger flere stoffer samtidig.

I skemaet er en oversigt over, hvordan forskellige stoffer kan skade. Jo flere symboler, der er under den nævnte skade, jo større er risikoen for, at den opstår.

 
Dødelig forgiftning
Aggression
Sindssygdom/psykose
Afhængighed
Fysisk skade
HASH     Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!
SPEED Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!
HEROIN Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!     Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!
KOKAIN Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!
ECSTASY Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!
LSD/SVAMPE Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!  
SNIFNING Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer! Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!Sig nej til stoffer!


KOKAIN

Hvad er det?
Stoffet udvindes af bladene fra kokaplanten. Kokain er typisk et hvidt pulver, der kan sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller injiceres i blodbanen.
Crack er en basisk form for kokain, der findes i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flager. Crack kan ryges. Det samme gælder for en anden variant af kokain, som kaldes freebase.
Siden midten af 1990’erne er brugen af kokain i Europa øget og stoffet er blevet billigere. Det er dog ikke almindeligt blandt unge at bruge kokain. Kun 4 pct. af de 16-20-årige har prøvet stoffet.

Hvordan virker det?
Når kokain indtages virker det stimulerende på centralnervesystemet. Puls og åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges og kropstemperaturen stiger. Søvntrang og appetit undertrykkes.
Stoffet giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Kokain forstærker følelserne, også følelser som irritabilitet, rastløshed, vrede og nedtrykthed.
En kokainpåvirket person virker selvcentreret og hyperaktiv. Pupillerne er store og kroppens muskler anspændte. Virkningen af kokain indtræder hurtigt og er kortvarig, da kokain hurtigt udskilles fra kroppen. Rusen varer typisk 15-30 minutter for kokain, der sniffes og 5-10 minutter, når stoffet ryges i form af crack eller freebase. En lille time efter indtagelsen af kokain kommer der en nedtur, hvor man er udmattet, irritabel, nervøs og rastløs.

Afhængighed, skader og forgiftning
Kokain er et stærkt afhængighedsskabende stof. Den nedtur, der følger efter indtagelsen af stoffet, kan friste til en gentagen brug, som er svær at kontrollere.
Symptomerne på abstinens er ofte en langvarig nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang.
Ved jævnlig brug kan kokain give alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression. Dertil kommer, at sexlyst og potens bliver nedsat. Længere tids brug medfører risiko for at udvikle en kokainpsykose præget af vrangforestillinger.
Længere tids brug af kokain giver også risiko for hjerneskader, hjerteproblemer og åndedrætsvanskeligheder.
Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, åndedrætssvigt eller hjertesvigt. Risikoen for forgiftning stiger, hvis der tages store doser eller stoffet tages flere gange i træk, hvis kokain blandes med sløvende stoffer som fx alkohol, og hvis indtagelsen sker via rygning eller injektion.


HEROIN

Hvad er det?
Heroin er ligesom morfin, kodein og opium et stof, der fremstilles af opiumvalmuens saft. Der er to typer heroin. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin kaldes for rygeheroin, da det kan ryges. Det brune heroinpulver kan også opløses i syre og injiceres. Desuden findes syntetiske stoffer, der virker på samme måde, fx metadon.
Udbredelsen af heroin blandt unge er lille, og den er faldet de seneste 10 år. Omkring 1 procent af de 16-20-årige har prøvet heroin.

Hvordan virker det?
Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en kortvarig eufori, et sus, der var cirka et minut. Herefter følger en behagelig sløvhed. Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget hurtigt og rusen var 3-4 timer. Pupillerne trækker sig sammen og bliver små, og man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og får en usikker gang. Rusen efterfølges af kulderystelser og utilpashed med kvalme.

Afhængighed, skader og forgiftning
Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Derfor skal man efter få dages regelmæssig brug have stadig mere stof for at opnå samme virkning. En narkoman, der er vant til heroin, vil kunne tåle store doser, som vil være dødelig for en person, der ikke var vant til stoffet.
Når virkningen af heroin aftager kommer der symptomer på abstinens i form af kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær mm.
Heroin kan give en forgiftning med dødelig udgang. Da heroin virker hæmmende på vejrtrækningscenteret i hjernen vil en for stor dosis give en langsom og overfladisk vejrtrækning. I sidste ende stopper vejrtrækningen af en heroinforgiftning.
Udover afhængigheden får mange heroinmisbrugere depressioner. De fysiske skader er åndedrætsbesvær og en stor risiko for overdosis. Der er endvidere en stor risiko for skader på blodkarrene, hvis stoffet injiceres med sprøjte, ligesom der er risiko for alvorlige smitsomme sygdomme som leverbetændelse og hiv/aids, hvis flere bruger samme sprøjte.


SPEED

Hvad er det?
Speed er den populære betegnelse for stoffet amfetamin, der er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. Såkaldt metamfetamin er en variant af amfetamin, som er tre til fem gange kraftigere. Det findes ligeledes som pulver og piller, men også som krystaller. Speed kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodårerne.
Amfetamin er det mest almindelige af de stimulerende stoffer. Seks pct. af de 16-20-årige har prøvet amfetamin.

Hvordan virker det?
Amfetamin virker stimulerende på menneskets centralnervesystem. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene, overskud og selvtillid. Man bliver speedet. En person på speed er aktiv, udadvendt, selvcentreret. Det hele går stærkt. Lydhørhed og sans for realiteter forsvinder. Almindelige grænser for opførsel undertrykkes. Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. De synlige tegn på rusen er udvidede pupiller, rastløshed og uro, eventuelt trækninger i ansigtet, grove bevægelser eller gentagelse af de samme bevægelser. Rusen varer i fire til seks timer. I det store og hele virker stofferne amfetamin og kokain meget ens, men rusen fra amfetamin varer længere.

Afhængighed, skader, forgiftning
En person, som er påvirket af amfetamin har meget kort lunte. Han eller hun har en lav tærskel for paranoia, vrede og vold. Tager man amfetamin flere gange inden for et kortere tidsrum, kan man lettere få angst og forfølgelsestanker. En amfetaminrus følges af eftervirkninger. Her vender kroppens undertrykte følelser og behov tilbage for fuld styrke. Mange oplever modløshed og angst, sammen med træthed og udmattelse.
Kroppen vænner sig til amfetamin, så der skal større og større mængder til for at opnå en rus, og man kan blive afhængig af stoffet. Efter nogen tids brug indtræder der abstinenssymptomer, når man ikke får stoffet. Det er typisk rastløshed, angst, uro, mistænksomhed, nedtrykthed og aggression. Brug af amfetamin udvikler sig ofte til et blandingsmisbrug, hvor brugeren dulmer nedturens ubehag med sløvende midler (fx hash, nerve-/sovemedicin).
Længerevarende brug giver risiko for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi, føler sig forfulgt og bliver farlig for sig selv og andre.


LSD

Hvad er det?
Lsd er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof Lyserg-Syre-Diethylamid. Det hører til gruppen af stoffer, der betegnes hallucinogener. Lsd er også almindeligt kendt som ”syre”. Det kom til verden i 1938, opfundet af den schweiziske kemiker Albert Hoffman. I 1950erne til 1970erne blev der lavet legale eksperimenter med lsd i psykiatrien, men stoffet viste sig i flere tilfælde at føre til selvmord eller alvorlige psykoser. 154 danskere har fået erstatning for mén efter lsd-forsøg. Stoffet er også blevet eksperimenteret med som sandhedsserum og kemisk våben. I 1960erne blev lsd brugt som ”bevidsthedsudvidende stof” i hippiebevægelsen, men man erfarede også i den sammenhæng stoffets alvorlige skadevirkninger. Der findes andre kemisk fremstillede hallucinogener, men lsd er det mest almindelige.
Lsd er ikke udbredt blandt unge. 1 pct. af de 16-20-årige har prøvet lsd.

Hvordan virker det?
Lsd giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, det vil sige en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende og man kan høre lyde og se ting, der ikke er der. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser forekommer samtidig. Fysisk bliver man søvnig og kan få kvalme, man bliver varm og får højere puls og blodtryk. Rusen varer i ti til tyve timer. Lsd kan give såkaldte ”bad trips”, hvor rusen giver en mareridtstilstand, som er domineret af angst, disse kan vare endnu længere.

Afhængighed, skader, forgiftning
Lsd kan give angst, forvirring, panik, aggression og psykotiske tilstande. Ulykker er en stor risiko, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges. Der er således eksempler på, at en lsd-rus har ført til selvmord og dødelige faldulykker.
Brug af lsd (og andre hallucinogener) giver risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. Den kan vare nogle dage, men den kan også være længerevarende. Jo større dosis, jo større risiko.
Desuden kan der forekomme såkaldte ”flashbacks”, hvor en person, som på et tidspunkt har taget lsd, pludselig får ubehagelige rusoplevelser igen, uden at have taget stoffet. Disse kan komme flere måneder efter, at en person har indtaget lsd.
Hvis man tager lsd eller andre hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til for at opnå den samme effekt, men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved ophør af brug.


SVAMPE

Hvad er det?
Nogle svampe indeholder naturligt stoffet psilocybin, som hører til de såkaldte hallucinogener. Stoffets virkninger ligner meget lsd’s. Der findes også andre hallucinogene planter, men psilocybin-svampene er de mest almindelige.
Ca. 3 pct. af de 16-20-årige har prøvet disse svampe.

Hvordan virker det?
Svampene giver hallucinationer. Det vil sige en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning. Man hører lyde og ser ting, der ikke er der. Man mister kontrol med, hvad der sker. Kropsoplevelsen ændres og alle indtryk er forvredne, ustabile og påtrængende. Der er tale om en psykoselignende rus, som varer i seks til otte timer. Ved såkaldte bad trips – en mareridtslignende tilstand – kan rusen vare meget længere. Der forekommer ofte kvalme og en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides, og man bliver søvnig. Man ved aldrig, hvordan det at spise svampe vil påvirke en.

Afhængighed, skader og forgiftning
Jo større doser, der indtages, jo højere er risikoen for angst, panik, forvirring og en mareridtslignende rus. Ulykker er en stor risiko ved brug af svampe, fordi brugerens opfattelse af virkeligheden forvrænges.
Lang tid efter man har brugt svampe, er der risiko for såkaldte ”flashbacks”, det vil sige en tilbagevenden til rusoplevelsen, der kommer pludseligt helt uden at man taget noget stof. Det opleves som meget ubehageligt. Der er også risiko for at udvikle en psykose ved indtagelse af hallucinogener. En sådan psykose er en psykisk sygdom, som kan vare uger eller måneder og kræver behandling med medicin.
Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der større og større doser til for at opnå samme effekt, men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved indtagelse af svampe og andre hallucinogener.


SNIFNING

Hvad er det?
At sniffe vil sige at indånde kemiske stoffer, der let fordamper og virker kraftigt berusende. Det kan være gasser og organiske opløsningsmidler som lightergas, benzin, nogle typer af fortynder og maling, nogle produkter på spraydåse og visse typer af lim. De unge, der eksperimenterer med snifning, er ofte meget unge (under 15 år). 8 pct. af de 15-16-årige har prøvet at sniffe.

Hvordan virker det?
Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der.
Rusen var 30-45 minutter, og det er ikke udsædvanligt, at folk, der sniffer, gør det flere gange i træk. Når rusen er aftaget bliver man træt og sløv, får hovedpine og måske kvalme og opkastning. Det er også almindeligt, at man sover uroligt og får mareridt.

Afhængighed, skader og forgiftning
Snifning er langt farligere end brug af alkohol. Der er stor risiko for brandulykker og der er en stor risiko for dødelig forgiftning ved snifning. Snifningen påvirker åndedrætssystemet og hæmmer vejrtrækning, således at den risikerer at stoppe. Desuden påvirker snifning hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Risikoen for overdosering er stor, da der er en meget lille forskel på den mængde, der giver en rus, og den mængde, der giver en forgiftning.
Længere tids snifning kan skade hjernen og give hukommelses- og koncentrationsbesvær samt en dårlig indlæringsevne. Der er også risiko for skade på nyrer, lever og knoglemarv. Endelig kan visse stoffer, der sniffes, virke kræftfremkaldende.
Man kan blive afhængig af at sniffe.


ECSTASY

Hvad er det?
Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA (3,4-methylen-dioximetamfetamin). Stoffet findes som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne kan være meget forskelligt. Der er ved tests fundet alt fra 1 pct. til 66 pct. MDMA i ecstasypiller. Der kan også være tilsat andre stoffer, som amfetamin eller hallucinogener (se Lsd og Svampe) i pillerne. Ecstasy har mange forskellige navne, så som E, Adam, XTC, Mitsubishi eller love drug.
4 pct. af de 16-20-årige har prøvet ecstasy.

Hvordan virker det?
Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man bliver ikke træt, og man oplever verden – lys, lyd, stemninger – mere intenst. Samtidig føler man sig åben og mere kærlig over for sine omgivelser. Rusen kommer i løbet af en halv time og varer typisk fire til seks timer. Ecstasy kan også give en dårlig rus med angst, skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Risikoen øges ved høje doser. Fysisk påvirkes man på flere måder. Man bliver ofte meget tørstig, får udvidede pupiller, spændinger i kæben, kvalme, rystelser, svedeture og hjertebanken.

Afhængighed, skader og forgiftning
Egentlige ecstasyforgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald efter selv meget små doser. Forgiftningsrisikoen øges, hvis man drikker for lidt og danser sig alt for varm under rusen, fordi kroppen så bliver udtørret. På den anden side er der også eksempler på, at ecstasybrugere er kommet til skade, fordi de har drukket alt for meget vand. Risikoen for ulykker, særligt trafikulykker, er høj. Ecstasy kan som Lsd og svampe give ”flashbacks”. Det vil sige, at en person, der har taget stoffet, måske måneder efter indtagelsen pludselig oplever en rus igen, ofte med hallucinationer og angst – uden at have taget noget stof. Ecstasybrug kan medføre langvarige depressioner og nedsat evne til at huske og lære.
Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug skal man have større dosis for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt.


HASH

Hvad er det?
Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet hampeplanten. Det mest almindelige er at ryge hash. Det foregår ved at stoffet varmes op og blandes med ristet tobak, hvorefter det rulles til en hashcigaret eller ryges i en hashpibe. Man kan også spise eller drikke stoffet. Det er det aktive stof THC, der giver en rus ved indtagelse af hash.
Hash fremstilles ved, at harpiks fra hampeplanten blandes med de tørrede topskud og presses sammen til hårde plader. Pot eller marihuana er derimod alene de tørrede topskud fra planten, som smuldres eller hakkes fint. Skunk er planteforædlet hamp med et højt indhold af THC. Normalt betragtes pot som den mildeste form og skunk som den kraftigste, men indholdet af THC kan variere meget, så man kan aldrig være helt sikker på styrken.
Hash er det mest udbredte blandt de euforiserende stoffer. Blandt de 16-20-årige har 36 pct. prøvet hash eller marihuana. Og ni procent har brugt det inden for den seneste måned.

Hvordan virker det?
Det aktive indholdsstof THC (Tetra Hydro Cannabinol) fremkalder en rus ved indtagelse af hash. THC opløser sig i kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen. Det binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger, milt, testikler eller moderkage. Hash virker sløvende og kan i store doser fremkalde hallucinationer.
At være påvirket af hash kaldes oftest at være ”skæv”. De synlige tegn på rusen er røde øjne, tørhed i munden, øget puls, hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Stoffet ændrer stemning, sanser og humør. Følelser forstærkes – man griner måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere alvorligt end ellers. Det kan føre til såkaldte grineflip, hvor den, der har røget hash, virker fnisende og euforisk, men det kan også føre til ubehagelig panikangst. De fleste reagerer først udadvendt og siden indadvendt på hash. En hashrus varer typisk tre til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først helt i løbet af et døgn. Hash kan dog spores i kroppen 4-8 uger efter indtagelsen.

Afhængighed, skader og forgiftning
Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved ophør med længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ulyst.
Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen.
Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning. Det er et omdiskuteret spørgsmål, men i de senere år er der fremkommet videnskabelige undersøgelser, der peger på en sammenhæng imellem psykotiske reaktioner og brug af hash.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

 

VIP Fagsektion

ALFA Netværk
Aflytning og spionage
Anti-terror
Aut. virksomheder
Brand
Downloads
Efterforskning
Efterlysning
IT-sikkerhed
Låse, gitter & skalsikring
Nattelivet
Ordforklaring
Råd og vejledning
Satellitovervågning
Visitation/VIP sikkerhed
VIP Medlemskab
Læs mere om DSM ...